Hvad er en agil coach? Få indblik i hvad det kræver at blive agil coach og få et enkelt og hurtig overblik over en agil coachs rolle i forhold til en Scrum Master. Se også alt om kurser og certificering som agil coach. Denne guide er for erfarne inden for Scrum og Agile, og specielt relevant hvis du er leder, Scrum Master eller agil coach.
Agil coach – en forståelig guide
I denne guide finder du svaret på, hvad en agil coach er og hvad det kræver at blive agil coach. Derudover gennemgår vi, en agil coachs rolle i forhold til en Scrum Master.
Hvad er en agil coach?
Agile coach er et af de begreber, som bliver benyttet mere og mere i mange virksomheder. Desværre er der meget forskellige fortolkninger af, hvad en agil coach betyder.
Tilbage i 2015 var der allerede mange forskellige fortolkninger af rollen som agil coach, og det var en af de primlære årsager til at jeg sammen med Ole Rich Henningsen udviklede uddannelsen: Professional Agile Coach (PAC). En uddannelse med undervisning i ti dage over fem moduler i et halvt år. Læs også om flere af tankerne bag Professional Agile Coach uddannelsen og hvad vi lærte efter det første hold i 2017: Hvorfor PAC?.
På Professional Agile Coach (PAC) uddannelsen, definerer vi bland andet at en agil coach skal mestre de grundlæggende ståsteder (stances) inden for coaching, facilitering, undervisning og mentoring i en agil kontekst.
En agil coach har også et agilt mindset og et solidt fundament med agile teknikker, processer og frameworks. Så udover at kende til forskellige teknikker og principper, bør en agil coach også have flere års praktisk erfaring med forskellige teams.
Agil coach og mastery
Under de fire grundlæggende ståsteder i ovenstående model, er der også yderligere tre Mastery spor. Inden for hvert Mastery spor, ligger en stor værktøjskasse med dyb forståelse og erfaring med:
- Technical Mastery: Inden for det tekniske håndværk for at skabe de bedste produkter og løsninger.
- Transformation Mastery: Inden for forandring og transformation hos mennesker, teams, organisationer.
- Business Mastery: Inden for det forretningsmæssige område med discovery teknikker, produktledelse og hvordan forskellige problemstillinger bearbejdes.
Hvad er en agile coach i forhold til en Scrum Master?
Basalt set er kompetencer og egenskaber hos en agil coach de samme, som en dygtig Scrum Master bør mestre (se også Scrum Guiden).
I praksis er den primære forskel på en agil coach og en Scrum Master, at en Scrum Master typisk er tilknyttet ét team, hvor en agil coach typisk er tilknyttet flere teams. En agil coach vil ofte have fokus på tværs af teams, hvor en Scrum Master desværre kan have en tendens til at blive lidt for detaljeorienteret (læs også om Scrum Master faldgrupper). De grundlæggende kompetencer som en agil coach bør beherske, matcher de kompetencer som en dygtig Scrum Master bør have.
Med andre ord kan Professional Agile Coach (PAC) uddannelsen også betragtes som en avanceret Scrum Master uddannelse (læs mere om det her).
Kan jeg blive agil coach?
Agil coach er ikke en beskyttet titel, så alle kan I princippet kalde sig agil coach. Det har så betydet at der er “født” mange agile coaches i konsulentbranchen inden for de sidste par år, hvor mange pludselig er blevet til agil coach fra den ene dag til den næste.
Vi udviklede Professional Agile Coach (PAC) uddannelsen, for også at kunne henvise til personer, som havde et det grundlæggende fundament på plads med de fire stances. Se en oversigt over de personer, som allerede har været igennem udannensen og er akkrediteret som certificeret Professional Agile Coaches.
Hvad får virksomheden ud af en agile coach?
En virksomhed kan få meget ud af en medarbejder, med kompetencer som agil coach (PAC akkrediteret).
Virksomheden får en medarbejder,
- Der behersker de kompetencer som en Agile Coach og en rutineret Scrum Master bør beherske
- Der lever og ånder agilt og forstår og formår at flytte sine kollegaer mod det agile mindset
- Der er et agilt fyrtårn i virksomheden
- Der kan forklare fordelene ved agile på alle niveauer i organisationen
- Der formår at coache kollegaer i en professionel kontekst
- Der formår at arbejde med forbedringer som noget der bliver udført og ikke blot noget man snakker om
- Der formår at uddanne andre medarbejdere indenfor agile koncepter
Kurser for en agil coach
Ud over en lang række kurser, som også er relevante for en Scrum Master, er naturligvis Professional Agile Coach (PAC) uddannelsen.
Professional Agile Coach (PAC) giver dig de kompetencer og værktøjer, der skal til for at arbejde som Scrum Master eller Agile Coach i en professionel kontekst. At være Agile Coach er en kompleks rolle, som kræver en solid ballast og ikke mindst intensiv træning og præcis feedback.
I PAC uddannelsen lærer du modeller, principper og teknikker til de grundlæggende Scrum Master stances.
Læs også hvad nogle af de tidligere deltagere har udtalt om PAC.
FAQ – Oftest stillede spørgsmål om agil coach
Nedenfor finder du svar på nogle af de oftest stillede spørgsmål om en agile coach.
Kurser for en agil coach
Ud over en lang række kurser, som også er relevante for en Scrum Master, er naturligvis Professional Agile Coach (PAC) uddannelsen. Læs mere om Professional Agile Coach (PAC) uddannelsen og de kurser som også er relevante for en Scrum Master.
Hvad er en agile coach i forhold til en Scrum Master?
Basalt set er kompetencer og egenskaber hos en agil coach de samme, som en dygtig Scrum Master bør mestre (se også Scrum Guiden). I praksis er den primære forskel på en agil coach og en Scrum Master, at en Scrum Master typisk er tilknyttet ét team, hvor en agil coach typisk er tilknyttet flere teams. En agil coach vil ofte have fokus på tværs af teams, hvor en Scrum Master desværre kan have en tendens til at blive lidt for detaljeorienteret (læs også om Scrum Master faldgrupper). Læs mere her.
Hvad laver en agil coach?
En agil coach hjælper en organisation, teams, enkeltpersoner med at arbejde på en agil måde. En agil coach har primært fokus på at hjælpe med at forbedre struktur, processer og samarbejde, så arbejdet bedre understøttes i organisationen, og der skabes større værdi. Læs mere her: Hvad er en agil coach